Det gamle posthus

Læserbrev af Anders Gøthe

Findes begrebet byudvikling overhovedet i Køge Kommunes ordbog længere?


Igennem flere år har LIDL forsøgt at få tilladelse til at bygge et supermarked på den gamle posthusgrund i Køge C. De har gjort alt for at imødekomme kommunen, men det hele er blevet afvist.


Vi mener ikke, at kommunen befinder sig i en situation, hvor de bør blokere investeringer i vores handelsliv på den her måde. Vi skal aldrig takke nej til vækst og arbejdspladser.


Erhvervslivet i den historiske bymidte er under hårdt pres - og særligt Vestergade er fyldt med tomme butikker, der allesammen ville nyde godt af den strøm af mennesker, som et supermarked i den vestlige ende ville skabe.


Man kunne nemt få det billede, at vores byråds primære funktion efterhånden er at blokere for alt, der ikke varetages af kommunen selv.


Der bliver givet tilladelser til utallige kommunale projekter, som finansieres med penge direkte fra borgernes lommer.


Men når der kommer en privat investor, som vil lægge millioner i Køge Kommune - og skabe liv, vækst og arbejdspladser helt på eget initiativ - så stejler man fuldstændig fra politisk side.


Der er brug for fornyelse.





unsplash